Som forælder er der ikke noget vi hellere vil end at passe på vores børn og gøre dem glade. Som mor til to herlige krudtugle-drenge ved jeg hvor svært det kan være at gøre begge dele på én gang, særligt når det kommer til hvad de små putter i munden. Du tilbyder en gulerod – de skriger på chokoladekiks. I en travl hverdag kan det være frustrerende og svært at få det hele til at gå op, og det er fristende blot at ty til den lette løsning, og give dem det de helst vil have.
Jeg startede Snackmover ud fra en kæmpe interesse for kombinationen af sundhed og velsmag, og var ikke i tvivl – Snackmover skal også tilbyde et abonnement til de mindste. Ved at gennemsøge markedet for de allerbedste snacks i børnehøjde, lykkes det hver måned at sammensætte Mini snackboxen. Den er fyldt med fine små snackposer i portionsstørrelser som både er en farverig fest for øjnene (helt på højde med fastelavsriset af en bland-selv-slik afdeling), som smager skønt (også i små munde), og som indeholder gode, naturlige ingredienser som ikke sender vores mindste ud i en sukkerrus af en anden verden. Slut med at tvivle på hvad vi i virkeligheden fylder de små kroppe med!