HVEM ER SNACKMOVER?

Velkommen hos Snackmover! Jeg hedder Line. Erklæret madelsker, sundhedspassionist og livsnyder. I 2017 stiftede jeg Snackmover ud fra et ønske om at gøre det så let og så lækkert som muligt at holde en sund livsstil. En snackbox sendt til døren, fyldt med nøje udvalgte snacks som overrasker hver måned, måtte være løsningen på at gøre hverdagen både sundere, sjovere og lettere. Det er nemlig ofte mellem de store måltider at vi “falder i”.

Jeg tror fuldt og fast på at sundhed ikke handler om kure eller afsavn. Tværtimod. Det at spise sundt skal være en fornøjelse og en balance. Derfor er vi hos Snackmover ikke fanatiske, men udvælger snacks til dig af gode ingredienser, som et fantastisk alternativ til kagen fra bageren eller Mars-baren tirsdag eftermiddag på jobbet, eller til hyggen hjemme i stuen.

Det er mig, og efterhånden også et mindre team bag mig, der hver måned omhyggeligt tester, udvælger og pakker din snackbox.

Privat bor jeg sammen med min mand og vores to drenge, og blandt andet derfor finder du også en snackbox til børn her hos Snackmover – jeg ved nemlig hvor svært det kan være at finde snacks til de små som de både har lyst til at spise, og som også indeholder anstændige ingredienser! Derudover elsker jeg at eksperimentere med sunde snacks i mit eget køkken – opskrifter som også ofte deles på Snackmover-bloggen.

Min yndlingssnack: Lige nu variationer af mørk chokolade og nødder (men åh – det er svært at vælge!).

Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål, ris eller ros.

Kærlig hilsen
Line, stifter af Snackmover

HVAD KAN VI TILBYDE DIG?