FAQ

Hvad er Snackmover?

Snackmover er en abonnementsservice, som leverer en variation af sunde lækre snacks til dig hver måned. Vores mission er at gøre det spændende og let at tage sunde valg, og vi samarbejder med store brands såvel som små nicheproducenter for at give dig de bedste sunde smagsoplevelser.

Hvorfor skal jeg abonnere på Snackmover?

Hvis du sætter pris på lækre snacks, og samtidig går op i sundhedsværdien af det du putter i munden, har du sikkert oplevet at det kan være svært at finde det store udvalg i dit lokale supermarked. Snackmovers fineste opgave er at gøre det let for dig at prøve nye snacks, og vi gør os umage hver eneste måned for at udvælge de allerbedste. Du bruger sikkert allerede penge på snacks hver måned, så hvorfor ikke lade Snackmover bringe dig markedets bedste?

Hvad er sunde snacks for Snackmover?

Vores snacks er først og fremmest sunde fordi de er af god kvalitet. Vi går benhårdt efter snacks der indeholder råvarer som er gode for os. Vores snacks er “uden numre” – det betyder naturlige ingredienser og ingen kunstige tilsætningsstoffer. Det er vigtigt for os at snacksene giver dig en sublim smagsoplevelse, og at de samtidigt gør dig godt.

Hvad er forskellen på Snackmover Signature og Snackmover Mini?

SNACKMOVER SIGNATURE er til de kvalitets- og sundhedsbevidste snackelskere. Her præsenterer vi dig for nye spændende produkter hver måned, og historien bag produkterne får du altid med. Hvis produkterne anmeldes får du 2 ekstra snacks i næste måneds box.

SNACKMOVER MINI er til børn på 3 år+. Hver måned modtager I en box med mindst 6 lækre sundere snacks i børnehøjde. Indholdet vil altid variere, men i modsætning til Signature boxen er her ikke fokus på altid at præsentere nye produkter. Til gengæld bringer vi børnene en variation af spændende snackfavoritter, i en box som er en fest at åbne. Produkterne kan ikke anmeldes.

Hvordan anmelder jeg mine snacks og hvad får jeg ud af det?

Med Snackmover Signature abonnementet har du hver måned mulighed for at anmelde de snacks du har modtaget i din box, og på den måde hjælpe os til at gøre de kommende snackboxe endnu bedre. Alt du skal gøre er at logge ind på din konto her på siden, og gå til menupunktet “Anmeldelser” under “Min konto”. Bemærk at anmeldelserne af hvert enkelt produkt gemmes automatisk så snart du har givet din bedømmelse (fra 1-5).

Anmelder du produkterne giver vi dig 2 ekstra snacks i din næste box.

Hvad hvis jeg har særlige krav til min kost pga. allergi/diæt (fx. glutenfri, vegansk, økologisk)?

Vi har fokus på snacks som er naturlige, og som indeholder ingredienser der er gode for din sundhed. En stor del af vores snacks vil være økologiske, glutenfri og veganske, men det er ikke noget vi kan garantere, da vores snacks varierer fra gang til gang. Har du allergier anbefaler vi altid at læse produkternes varedeklaration grundigt inden du spiser dem.

Hvad sker der når jeg tilmelder mig Snackmover?

Når du tilmelder dig abonnementet vil du fremover hver måned modtage en snackbox med udvalgte snacks. Betalingen trækkes automatisk hver måned, medmindre du afmelder abonnementet, eller sætter det på pause.

Hvornår får jeg min snackbox?

Vi sender din snackbox til dig én gang om måneden, mellem d. 1. og d. 5. i hver måned. Tilmelder du dig inden d. 20 i måneden og vælger start “Nu”, vil du allerede modtage din første snackbox efter få dage. Ellers modtager du den til den kommende 1. i måneden. Vi trækker naturligvis først pengene for abonnementet når boxen er sendt til dig.

Hvornår og hvordan kan jeg opsige mit abonnement?

Der er ingen binding hos Snackmover, og du kan derfor til enhver til afmelde dit abonnement, eller blot sætte det på pause hvis der er enkelte måneder du ikke ønsker at modtage dine snacks. Husk dog at afmelde abonnementet inden d. 20. i måneden forinden, så vi kan nå at bremse din box. Du afmelder eller sætter abonnementet på pause ved at logge ind på din Snackmover konto her på siden.

Hvad er der i min kommende snackbox?

Vi synes at en stor del af oplevelsen ved at modtage den månedlige Snackmover box, er spændingen omkring det, og overraskelsen i hvad boxen nu gemmer på. Derfor holder vi indholdet for os selv, indtil du har modtaget den. Der er altid minimum 8 snacks i boxen – og minimum 10 hvis du anmelder produkterne under din konto her på siden.

Kan jeg selv vælge hvad der er i min snackbox?

Snackmovers koncept bygger på at overraske dig med nye snacks hver eneste måned. Vi udvælger de allerbedste snacks til dig – så du slipper for det. Du kan dog altid vælge at tilføje ekstra ting til din box via shoppen, hvis du har nogle favoritter som du ikke kan undvære igen.