HJEMMELAVEDE BOUNTY BARER

opskrift på hjemmelavede sunde bounty barer

Hjemmelavede bounty barer smager bare skønt, kombinationen mellem kokos og chokolade som smelter på tungen er en fantastisk kombination! Efter jeg første gang lavede disse nemme, hjemmelavede og sunde bounty har jeg ikke spist en “rigtig” bounty. De her bare smager bare bedre og så er de fulde af gode sager, de er sukkerfrie og fuld af sunde fedtstoffer fra kokos. De tager ingen tid at lave og kræver kun 4 ingredienser som du altid kan have i skabene. Så når lækkersulten melder sig, kan du hurtig lave en portion hjemmelavet bounty og servere dem til aftenskaffen.En lille bind af himlen.

 

opskrift på sunde hjemmelavede bounty barer

Sunde hjemmelavede bounty barer

Det skal du bruge:

100g kokosolie
1 tsk sukrin melis eller lidt kokossukker
75g kokosmel
ca. 60g god mørk chokolade

 

opskrift på sunde hjemmelavede bounty barer

Sådan gør du:

Smelt kokosolien i mikroovnen i ca. 40 sekunder, eller brug en lille gryde. Opløs sukrin eller kokossukker i den smeltede olie og tilsæt kokosmelet. Klem massen godt sammen, så du kan skære det til bars senere eller pres den i en form, f.eks. en isterningbakke. Sæt kokosmassen i fryseren til den sætter sig. Imens kan du temperere chokoladen – jeg gør det så godt jeg kan, ved at smelte ca. 2/3 af chokoladen i mikroovnen og hælde det over den sidste 1/3. Tag kokosmassen ud af fryseren og overtræk barerne med chokoladen.

Opbevar bounty barerne på køl, de kan holder sig over én uge – hvis de holder så længe. Nyd dem!

 

-Anne / annesondergaard.dk

 

HAR DU IKKE ALTID TID TIL AT LAVE DINE EGNE SNACKS?

Lad Snackmover levere en lækker snackbox med mindst 10 kvalitetssnacks hver måned.

Sund snackbox på abonnement

20. februar 2018
DETOX KUGLER MED CITRON OG GURKEMEJE
13. april 2018
SUNDE COOKIES – PAPAYAPRINSESSENS YNDLINGS

Kommentér