Gulerodsrösti

GULERODSRÖSTI

Velsmag og lækkerhed på blot tre ingredienser?! Jeps, det er helt rigtigt; hele tre basisvarer skal der til for at fremtrylle disse alt for skønne rösti! De er helt perfekte som bare en lille hapser, men kan også med fordel bruges som tilbehør til frokosten eller aftensmaden.

 

Gulerodsrösti

Alt, der behøves for at fremtrylle de lækre sager, er såmænd blot gulerødder, æg og salt! Gulerødderne rives og vendes sammen med de to øvrige ingredienser, og så er det ellers bare at bage de små “reder”! – Meget lettere bliver det vist ikke 😊 Jeg er specielt vild med, at de har en lækker blød konsistens, men ønsker man et mere sprødt resultat, forestiller jeg mig, at dette kan opnås ved at presse væsken godt ud af blandingen; derved reduceres bagetiden sikkert også!

 

Gulerodsrösti

Giver 10-12 stk
550 g. gulerødder (skrællet vægt)
2 æg
1 tsk. salt

 

Gulerodsrösti

Riv gulerødderne på et rivejern og vend dem så godt sammen med æg og salt. Tag håndfulde af blandingen og pres kun let noget af væsken ud derfra. Placér dem på en bradepande beklædt med bagepapir hvor de formes flade og runde. Bag dine rösti ved 200°C/varmluft i først 20 minutter og dernæst i 10 ved 150°C/varmluft. Flyt bagepapiret over på en bagerist hvor de kan sætte sig yderligere. Opbevar dem i en frostpose eller lufttæt beholder på køl.

-Josefine/FitFoodByFine

2. august 2017
SNACKS ON THE GO – EN MORS REDNING
23. august 2017
CHOKOBRUD MED POPCORN, MANDLER OG KERNER

Kommentér