Den perfekte søde snack, som giver et lille skud god energi Daddelkugler er lækre, og de er lige i “mudhap” størrelsen, så de kan spise i en bid! Disse dadelkugler er lidt søde i smagen, og giver dig lige et lille skud energi. De er derfor gode som en hurtig snack under træningen eller fx lige før træning. De er også bare perfekte, når du lige har lyst til en sød snack. Kan man smage bønnerne? Jeg har givet disse daddelkugler et tvist, og kommet bønner i. Bønner og søde sager passer måske ikke så godt sammen i dit hoved, men det gør de i mit! I denne opskrift kan du ikke smage bønnerne. Hvorfor overhovedet bønner i? Jo… de tilfører nogle naturlige proteiner til din søde snack, og det er ret godt, så det hele ikke bliver for sødt.   Daddelkugler med bønner Ingredienser 1 & 1/2 dl. kidney bønner som er kogte og klar til brug (du kan bruge bønner fra dåse). 95 g. dadler juicy dates 1 dl. kokosmel 1 dl. mandler 1 dl. havregryn 2 tsk. kakaopulver Sådan gør du -Pil stenene ud af dadlerne -Hæld bønnerne fra dåsen i en si og skyl dem (jeg bruger bønner på dåse, som er kogte og klar til brug) -Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og blend det hele godt sammen. -Form dejen til små kugler, og kom kuglerne i en beholder og stil dem på køl. -Derefter kan dadelkuglerne nydes!   – Papayaprinsessen / papayaprinsessen.dk   HAR DU IKKE ALTID TID TIL AT LAVE DINE EGNE SNACKS? Lad Snackmover levere en lækker snackbox med mindst 10 kvalitetssnacks hver måned.

Sund softice af bananer Det er sommervejr og det betyder is. Har du ikke prøvet at lave softice af bananer før, så er det på tide! For det smager fantastisk og er super nemt at lave. Nicecream er den lækreste og nemmeste softice lavet af frosne bananer. Når frosne bananer blendes får det en konsistens som softice. Det eneste det kræver er en kraftig blender/foodprocessor og frosne bananer, så er der softice i løbet af et par minutter. Bananerne må gerne være overmodne, da de er sødere. Fra nu af er det slut med at smide plettede bananer ud, de skal i fryseren så de kan laves til nicecream! Nicecream kan laves i mange forskellige varianter med f.eks. bær eller chokolade. Denne nicecream synes jeg er en af de bedste. Det er en vanilje-variant lavet med skyr, som tilfører isen proteiner og så smager den sure skyr rigtig lækkert sammen med de søde overmodne bananer. Server softicen med det samme - den smager rigtig godt med friske jordbær.   Nicecream Til 2 personer Det skal du bruge: 4 frosne bananer 1 dl skyr 1/2 scoop vanilje proteinpulver (kan undlades) 1/2 tsk vaniljepulver 1-2 spsk peanutbutter   Sådan gør du: Blend alle ingredienserne sammen i en foodprocessor. Kan din foodprocessor ikke klare mosten, kan du lade bananerne tø lidt op inden du blender. Server softicen med det samme.   -Anne / annesondergaard.dk   HAR DU IKKE ALTID TID TIL AT LAVE DINE EGNE SNACKS? Lad Snackmover levere en lækker snackbox med mindst 10 kvalitetssnacks hver måned.  

Hjemmelavede bounty barer smager bare skønt, kombinationen mellem kokos og chokolade som smelter på tungen er en fantastisk kombination! Efter jeg første gang lavede disse nemme, hjemmelavede og sunde bounty har jeg ikke spist en "rigtig" bounty. De her bare smager bare bedre og så er de fulde af gode sager, de er sukkerfrie og fuld af sunde fedtstoffer fra kokos. De tager ingen tid at lave og kræver kun 4 ingredienser som du altid kan have i skabene. Så når lækkersulten melder sig, kan du hurtig lave en portion hjemmelavet bounty og servere dem til aftenskaffen.En lille bind af himlen.   Sunde hjemmelavede bounty barer Det skal du bruge: 100g kokosolie 1 tsk sukrin melis eller lidt kokossukker 75g kokosmel ca. 60g god mørk chokolade   Sådan gør du: Smelt kokosolien i mikroovnen i ca. 40 sekunder, eller brug en lille gryde. Opløs sukrin eller kokossukker i den smeltede olie og tilsæt kokosmelet. Klem massen godt sammen, så du kan skære det til bars senere eller pres den i en form, f.eks. en isterningbakke. Sæt kokosmassen i fryseren til den sætter sig. Imens kan du temperere chokoladen - jeg gør det så godt jeg kan, ved at smelte ca. 2/3 af chokoladen i mikroovnen og hælde det over den sidste 1/3. Tag kokosmassen ud af fryseren og overtræk barerne med chokoladen. Opbevar bounty barerne på køl, de kan holder sig over én uge - hvis de holder så længe. Nyd dem!   -Anne / annesondergaard.dk   HAR DU IKKE ALTID TID TIL AT LAVE DINE EGNE SNACKS? Lad Snackmover levere en lækker snackbox med mindst 10 kvalitetssnacks hver måned.

Hvis du er på udkig efter en ultra nem, hurtig, sundere, dog virkelig lækker morgenmad til juledagene, er det her den perfekte opskrift at kaste sig over. Den er stadig let julet pga. krydderierne, men dog et skønt og sundere indspark mellem alle julefrokosterne. Derudover kræver den minimalt arbejde i køkkenet, så du kan koncentrere dig om at gøre dig klar til den næste julefrokost eller at slappe af med familien.   Til 1 brød: 330 g. moden banan (ca. 3 store) + 1 til toppen 230 g. havregryn • 100 g. mælk (her: mandelmælk) 60 g. maltsirup (kan erstattes af fx. kokossirup - evt. mindre mængde) 50 g. kokosmel 10 g. kanelpulver 5 g. kardemomme 2 æg 1 håndfuld mandler til toppen   Blend alle ingredienserne indtil ensartet og cremet med et par stop undervejs for at skrabe siderne. Vend dejen over i en brødform beklædt med bagepapir og pynt med en flækket banan samt grofthakkede mandler. Tryk toppingen let ned i overfladen ved brug af en dejskraber. Bag brødet ved 200ªC/varmluft i 40 minutter og sæt det så til afkøling på en bagerist befriet fra bagepapir. Opbevar det afkølede bananbrød i en tætlukket frostpose på køl. -Josefine/FitFoodByFine

Og så var det tid til endnu en pandekageopskrift.. For hvorfor trække tiden, når nu man har en masse lækre modne bananer liggende klar til formålet?! 😜 De flade kager er lavet på blot fire ingredienser - nemlig bananer, æg, kakao og mandler, og dét er altså lækre kombinationer, hvis jeg selv skal sige det 😊 Pandekagerne er super lækre svampede indeni og smager intenst af kakao, så selv de knapt så bananbegejstrede kan altså roligt kaste sig ud i dette projekt. Den er afprøvet på én, der ikke bryder sig synderligt meget (for at sige overhovedet ikke) om bananer, og selvom hun godt kunne ane bananen igennem, var kakaonoterne nok til at overbevise hende; hun er fan! 😍   Giver 15-20 stk: 3 æg 2 bananer 50 g. mandler 15 g. kakaopulver   Hvis ikke din minihakker/foodprocessor er kraftig nok, bør du fintmale mandlerne først. Ellers blender du blot hele molevitten indtil ensartet og flydende og steger pandekagerne på en slip let-pande (jeg brugte en blinispande) ved middelvarme. Vend først pandekagerne, når overfladen har godt med bobler og brug gerne en tynd og bøjelig plasticspatel, så de ikke ødelægges så let.   Lad dem afkøle på en bagerist og opbevar eventuelle rester i en tætlukket frostpose på køl. -Josefine/FitFoodByFine

Med udsigten til helt at vinke farvel til den fjollede nøddeafgift, er der næsten ikke noget mere oplagt end at give jer opskriften på en lækker nøddesmør. Brug den på brød, som topping på din grød, i din smoothie eller desserter. Og nyd!   Til 1 stort glas 250 g. hasselnødder 100 g. mandler 3 tsk. kanelpulver eller lidt havsalt 2 tsk. baobabpulver (kan udelades eller fx. erstattes med vanillepulver)   Start med at riste mandler og hasselnødder på panden, indtil de begynder at "gnitre". Lad dem afkøle let, før de blendes med de resterende ingredienser indtil det forvandler sig til en tyktflydende smør. Lad din foodprocessor/blender få et par hvil undervejs og husk at skrabe siderne hyppigt for at få det hele inkorporeret løbende. Opbevar nøddesmørret i et tætlukket glas ved stuetemperatur. -Josefine/FitFoodByFine

Så er der syndig sundhed for alle pengene med denne svampede sag! - Bananbrownien hér er nemlig noget så lækker at bide sig igennem grundet dens bløde midte og delikate sødme samt den intense smag af smeltet chokolade! Derudover er det SÅ skønt med de knasende stykker af mandler, man støder på ved hver enkelt bid.. Brownien er super simpel at gå til og kræver ikke det store! Den er lavet på i alt otte råvarer, som alle tilberedes i en foodprocessor, og efter en tur i ovnen i blot 40 minutter er der altså lækkerier klar til de lækkersultne 😍   Til en form på ca. 22 x 22 cm: 310 g. moden banan (svarede her til 3 mellemstore) 200 g. mælk (jeg brugte havremælk) 150 g. havregryn 50 g. mandler (+ 30 g. til toppen) 30 g. kokosmel 30 g. mørk chokolade 20 g. kakaopulver 20 g. peanutmel   Start med at blende gryn, mandler og kakaopulver fint og tilsæt så de resterende ingredienser undtagen chokoladen og de 30 g. mandler til toppen. Blend indtil ensartet og cremet med et par stop undervejs for at skrabe siderne og hæld så dejen i en form/et ildfast fad beklædt med bagepapir.   Top med grofthakkede mandler og hakket chokoalde, tryk toppingen let ned i overfladen med en dejskraber og bag så kagen ved 200ªC/varmluft i 40 minutter.   Lad brownien sætte sig lidt i fadet/formen og løft den så ud til fuldstændig afkøling på en bagerist. Opbevar eventuelle rester i en lufttæt beholder på køl. -Josefine/FitFoodByFine

Var det noget med en sød og let saltet snack, der udover at smelte på tungen også har det skønneste bid?! - I så fald er disse fudgestykker præcis, hvad du bør kaste dig over! Chokofudgen med tilsat tahin (også kendt som sesamsmør) og lavet med udgangspunkt i hjemmelavet chokolade, er nemlig det lækreste at sætte tænderne i! Opskriften er hamrende simpel og kræver kun en kasserolle, hvori ingredienserne kan røres sammen til den lækreste cremede substans 😊 Efter en tur på frys er der lækkerier efter blot et par minutter, og desværre kan det godt tage endnu kortere tid at udrydde hele molevitten, for SÅ GODT SMAGER DEN altså.. Note to self: lav dobbelt portion næste gang! 😝   Til en lille form (her 15 x 15 cm.): 8 spsk. kakaopulver 4 spsk. kokosolie 4 spsk. Easis Perfect Sød 2 tsk. (med top) tahin Evt. et nip salt   Start med at røre kokosolie og kakaopulver sammen i en kasserolle ved laveste varme. Tilsæt tahin og dernæst sødning. - Massen vil tykne yderligere, når Easis Perfect Sød tilsættes. Smag til, om den ønskede smag er opnået og hæld så massen over i en filmbeklædt form.   Lad fudgen sætte sig i fryseren, skær ud i bidder med en varm kniv, når den er tøet let og opbevar så disse i en lufttæt beholder på frys. -Josefine/FitFoodByFine

Luk øjnene og tænk på en snack. Den er lækker og fuld af smag. Både blød og crunchy. Sød og med et touch af salt. Og så er den både nemt og hurtigt lavet. Hov, du tænkte da vist på disse peanutkugler! Få ingredienser, skøn smag og tekstur samt hurtigt lavet. Man kan faktisk kun være fan. Prøv selv!   Easy peasy peanutkugler 20 stk 150 g. udstenede dadler (de bløde fra papæske) 50 g. mandler 75 g. peanutbutter ¼ tsk havsalt En god håndfuld finthakkede saltede peanuts til at rulle peanutkuglerne i   Dadler, mandler, peanutbutter og havsalt kommes i en foodprocessor og køres, indtil massen er sammenhængende og fin i kosistens. Massen skal hjælpes lidt ned fra siderne af foodprocessorens skål et par gange. Massen trilles til 20 kugler, og disse kugler rulles i finthakkede peanuts og trilles igen så peanutstykkerne sidder fast på peanutkuglerne.   Peanutkuglerne kan nydes med det samme eller kan komme en tur i køleskabet først. Opbevares i lukket beholder i køleskabet. -Pernille/www.pernillerosenkilde.dk