Så er der syndig sundhed for alle pengene med denne svampede sag! - Bananbrownien hér er nemlig noget så lækker at bide sig igennem grundet dens bløde midte og delikate sødme samt den intense smag af smeltet chokolade! Derudover er det SÅ skønt med de knasende stykker af mandler, man støder på ved hver enkelt bid.. Brownien er super simpel at gå til og kræver ikke det store! Den er lavet på i alt otte råvarer, som alle tilberedes i en foodprocessor, og efter en tur i ovnen i blot 40 minutter er der altså lækkerier klar til de lækkersultne 😍   Til en form på ca. 22 x 22 cm: 310 g. moden banan (svarede her til 3 mellemstore) 200 g. mælk (jeg brugte havremælk) 150 g. havregryn 50 g. mandler (+ 30 g. til toppen) 30 g. kokosmel 30 g. mørk chokolade 20 g. kakaopulver 20 g. peanutmel   Start med at blende gryn, mandler og kakaopulver fint og tilsæt så de resterende ingredienser undtagen chokoladen og de 30 g. mandler til toppen. Blend indtil ensartet og cremet med et par stop undervejs for at skrabe siderne og hæld så dejen i en form/et ildfast fad beklædt med bagepapir.   Top med grofthakkede mandler og hakket chokoalde, tryk toppingen let ned i overfladen med en dejskraber og bag så kagen ved 200ªC/varmluft i 40 minutter.   Lad brownien sætte sig lidt i fadet/formen og løft den så ud til fuldstændig afkøling på en bagerist. Opbevar eventuelle rester i en lufttæt beholder på køl. -Josefine/FitFoodByFine

Var det noget med en sød og let saltet snack, der udover at smelte på tungen også har det skønneste bid?! - I så fald er disse fudgestykker præcis, hvad du bør kaste dig over! Chokofudgen med tilsat tahin (også kendt som sesamsmør) og lavet med udgangspunkt i hjemmelavet chokolade, er nemlig det lækreste at sætte tænderne i! Opskriften er hamrende simpel og kræver kun en kasserolle, hvori ingredienserne kan røres sammen til den lækreste cremede substans 😊 Efter en tur på frys er der lækkerier efter blot et par minutter, og desværre kan det godt tage endnu kortere tid at udrydde hele molevitten, for SÅ GODT SMAGER DEN altså.. Note to self: lav dobbelt portion næste gang! 😝   Til en lille form (her 15 x 15 cm.): 8 spsk. kakaopulver 4 spsk. kokosolie 4 spsk. Easis Perfect Sød 2 tsk. (med top) tahin Evt. et nip salt   Start med at røre kokosolie og kakaopulver sammen i en kasserolle ved laveste varme. Tilsæt tahin og dernæst sødning. - Massen vil tykne yderligere, når Easis Perfect Sød tilsættes. Smag til, om den ønskede smag er opnået og hæld så massen over i en filmbeklædt form.   Lad fudgen sætte sig i fryseren, skær ud i bidder med en varm kniv, når den er tøet let og opbevar så disse i en lufttæt beholder på frys. -Josefine/FitFoodByFine

Luk øjnene og tænk på en snack. Den er lækker og fuld af smag. Både blød og crunchy. Sød og med et touch af salt. Og så er den både nemt og hurtigt lavet. Hov, du tænkte da vist på disse peanutkugler! Få ingredienser, skøn smag og tekstur samt hurtigt lavet. Man kan faktisk kun være fan. Prøv selv!   Easy peasy peanutkugler 20 stk 150 g. udstenede dadler (de bløde fra papæske) 50 g. mandler 75 g. peanutbutter ¼ tsk havsalt En god håndfuld finthakkede saltede peanuts til at rulle peanutkuglerne i   Dadler, mandler, peanutbutter og havsalt kommes i en foodprocessor og køres, indtil massen er sammenhængende og fin i kosistens. Massen skal hjælpes lidt ned fra siderne af foodprocessorens skål et par gange. Massen trilles til 20 kugler, og disse kugler rulles i finthakkede peanuts og trilles igen så peanutstykkerne sidder fast på peanutkuglerne.   Peanutkuglerne kan nydes med det samme eller kan komme en tur i køleskabet først. Opbevares i lukket beholder i køleskabet. -Pernille/www.pernillerosenkilde.dk

Knas til ganen og snacks til enver lejlighed? - Det er vist, hvad man kan kalde denne sag! For mums, et lækkert resultat det blev at kombinere super simple sager som knasende kerner og mandler, seje popcorn samt sød, hjemmelavet chokolade, der med sit størkende resultat bidrager med endnu mere knas. Udover det tilsatte knas er den søde chokolade som nævnt helt hjemmelavet og super simpel! Den består udelukkende af kokosolie og kakaopulver samt lidt sødning - her i form af Easis Perfect Sød - og så tilberedes det hele blot i en kasserolle!   Til en brødform (ca. 25 x 11 cm): KNAS: 1 pose Propercorn med kokos og vanilje fra Snackmover (eller 30 g. valgfrie popcorn) 40 g. solsikkekerner 30 g. mandler CHOKOLADE: 6 spsk. kakaopulver 3 spsk. kokosolie 3 spsk. Easis Perfect Sød   KNAS: Beklæd en brødform med bagepapir og hæld popcornene deri. Rist mandler og kerner på en tør pande indtil de begynder at "knitre" let og tag dem så af. Mens de afkøler, laves chokoladen. CHOKOLADE: Lav chokoladen ved at røre kokosolie og kakaopulver sammen ved laveste varme og tilsæt så sødning (massen vil tykne yderligere, når Easis Perfect Sød tilsættes).   Hak mandlerne ganske lidt og bland så disse samt solsikkekernerne sammen med popcornene i brødformen. Vend chokoladen i og dæk det hele godt ved brug af en dejskraber. Drys med lidt groft salt og sæt hele molevitten på frys. Når det har sat sig, skæres den store "bar" ud i mindre stykker (jeg brugte en brødkniv), som opbevares i en lufttæt beholder på frys. -Josefine/Fitfoodbyfine

Velsmag og lækkerhed på blot tre ingredienser?! Jeps, det er helt rigtigt; hele tre basisvarer skal der til for at fremtrylle disse alt for skønne rösti! De er helt perfekte som bare en lille hapser, men kan også med fordel bruges som tilbehør til frokosten eller aftensmaden.   Alt, der behøves for at fremtrylle de lækre sager, er såmænd blot gulerødder, æg og salt! Gulerødderne rives og vendes sammen med de to øvrige ingredienser, og så er det ellers bare at bage de små “reder”! – Meget lettere bliver det vist ikke 😊 Jeg er specielt vild med, at de har en lækker blød konsistens, men ønsker man et mere sprødt resultat, forestiller jeg mig, at dette kan opnås ved at presse væsken godt ud af blandingen; derved reduceres bagetiden sikkert også!   Giver 10-12 stk 550 g. gulerødder (skrællet vægt) 2 æg 1 tsk. salt   Riv gulerødderne på et rivejern og vend dem så godt sammen med æg og salt. Tag håndfulde af blandingen og pres kun let noget af væsken ud derfra. Placér dem på en bradepande beklædt med bagepapir hvor de formes flade og runde. Bag dine rösti ved 200°C/varmluft i først 20 minutter og dernæst i 10 ved 150°C/varmluft. Flyt bagepapiret over på en bagerist hvor de kan sætte sig yderligere. Opbevar dem i en frostpose eller lufttæt beholder på køl. -Josefine/FitFoodByFine

Med denne uimodståelige lækkerbisken kan man ikke nøjes med bare ét stykke! - Siger det bare 😉 Der er nemlig alt det i, som hurtigt bliver vanedannende og bare smager af mere! - Jeg taler selvfølgelig primært om det anvendte peanut butter, men også den super lækre rawbund, som blot er lavet på kokos, mandler, peanutpulver med chokoladesmag og dadler!   Den syndigtsmagende karamel, som består af sølle tre ingredienser (well, fire med vand), spiller med sin salte smag super godt sammen med den søde bund samt de søde dadler, som karameltoppen også består af. Alt i alt taler vi altså om en hamrende lækker kreation, som kun kræver seks forskellige råvarer! - Dét er da lækkert 😃   Til et stort fad: BUND: 220 g. friske dadler (udstenet vægt) 200 g. mandler 30 g. kokosmel 20 g. powdered peanut butter m. chokolade KARAMEL: 80 g. friske dadler (udstenet vægt) 50 g. peanut butter (jeg brugte smooth) 1 dl. vand 1 tsk. salt   BUND: Blend alle ingredienserne til bunden i en foodprocessor og puls et par gange undervejs indtil de samler sig. Tryk ud i et fad beklædt med film eller bagepapir og sæt på køl, mens karamellen laves. KARAMEL: Blend alle ingredienserne med et par skrab undervejs indtil ensartet. Hæld karamellen ud over bunden, bred den ud med en dejskraber og sæt hele kagen på køl - gerne natten over - før den skæres ud i stykker.   Opbevar kagen i en lufttæt beholder på køl. -Josefine/FitFoodByFine

Svampede og flade brød på blot 3 ingredienser! Der er absolut ingen undskyldninger for ikke at have disse skønne fladbrød liggende som fast inventar i sit køleskab! De er nemlig så simple at bikse sammen, kræver intet mindre end tre basisingredienser og er helt perfekt svampede at bide sig igennem! Brødene består af havregryn og æg samt det “grønt”, man ønsker at tilsætte sine brød. Disse er med henholdsvis gulerod og spinat, men tidligere har jeg ligeledes haft stor succes med ærter, som giver brødet den dejligste sødme! Selv har jeg i disse ikke tilsat salt, men det er selvfølgelig helt op til den enkelte, om man ønsker lidt ekstra smag, hvis gulerodens sødme og spinatens karakteristiske toner ikke fornemmes nok 😊   Til ca. 12 stk. (med spinat): 350 g. spinat (her: frossen) 100 g. havregryn 2 æg Evt. 1 tsk. salt Til ca. 12 stk. (med gulerod): 350 g. gulerødder (skrællet vægt) 100 g. havregryn 2 æg Evt. 1 tsk. salt   SPINAT: Start med at optø spinaten i mikroovnen til den er lige netop tøet. Prop denne i din foodprocessor sammen med de resterende ingredienser og blend indtil ensartet konsistens. Skrab massen sammen et par gange undervejs. Fordel 12 klatter på to bradepander beklædt med bagepapir, flad dem ud med en dejskraber og bag disse ved 200°C/varmluft i 15 minutter. Flyt bagepapiret over på en bagerist, hvor brødene afkøler helt. Opbevar dem sidenhen i en tætlukket frostpose på køl. GULEROD: Skræl gulerødderne, skær i mindre bidder og prop disse i din foodprocessor sammen med de resterende ingredienser og blend indtil ensartet konsistens. Skrab massen sammen et par gange undervejs. Fordel 12 klatter på to bradepander beklædt med bagepapir, flad dem ud med en dejskraber og bag disse ved 200°C/varmluft i 15 minutter.   Flyt bagepapiret over på en bagerist, hvor brødene afkøler helt. Opbevar dem sidenhen i en tætlukket frostpose på køl. -Josefine/FitFoodByFine

Det er sommer. Eller… det siger kalenderen i hvert fald. Trods jævnlig regn og gråvejr, er det muligt at få lidt sommer vibes med denne skønne smoothie fuld af tropiske noter. Den dufter og smager mildt og sommerligt af mango og kokos og har et pift af frisk syrlighed fra lime. Det er en fyldig smoothie, både på grund af sojayoghurten, som giver en fin mæthed, og fordi jeg godt kan lide en smoothie med en let tyk og cremet konsistens. En lille sommerlig eftermiddagsopkvikker – uanset om eftermiddagen er grå eller solbeskinnet? Ja tak!   Mangosmoothie med kokos og lime 2 glas 1 godt moden banan, gerne frossen i skiver 100 g. frossen mango 75. sojayoghurt, kokos eller naturel 10 g. kokosmel Saft af ½ lime ¼ tsk vanillepulver 1 tsk agavesirup ½ dl koldt vand 7-8 mynteblade 2 isterninger Ca. ¾ dl koldt vand Topping: Lidt grofthakkede pistacienødder   Alle ingredienser køres grundigt sammen i en foodprocessor eller blender. Konsistensen skal være så jævn og cremet som muligt, dog vil den vedblive at være lidt rustik på grund af kokosmelet. Juster evt. konsistens med lidt vand og smag til.   Top med hakkede pistacienødder. Nydes straks og iskold. -Pernille/www.pernillerosenkilde.dk

Syrlig snack når det er bedst! Disse kugler er SÅ lækre at bide sig igennem! Kun tre ingredienser skal der til, og så er der ellers “snacken” for alle pengene 😃 Jeg bliver gang på gang super begejstret for, hvad rosiner kan præstere i snackkugler som disse. De har nemlig evnen til, efter en “fedtet” tur i blenderen, at sætte sig helt fantastisk på køl, så man ender ud med et perfekt chewy og fast bid!   Udover rosinernes lækre syre, er der kokosnoter og lette søde carobtoner at spore i kuglerne. I denne opskrift er carobpulver ideelt at bruge frem for kakao, da sidstnævnte med sin bitterhed kræver en god mængde sødme for at opveje dette, hvilket rosinernes syre ikke formår. I carobpulver er der derimod ingen skarp smag, hvorfor det spiller super godt sammen med de øvrige ingredienser!   Til ca. 12 stk: 200 g. rosiner (uden olie) 80 g. kokosmel 3 tsk. carobpulver   Blend alle ingredienserne godt i din foodprocessor indtil det begynder at hænge sammen og blive let klistret. Tril til kugler og lad dem sætte sig på køl. Opbevar dem sidenhen i en lufttæt beholder på køl. -Josefine/FitFoodByFine

Ananas og kokos ~ mine tanker går straks i retning mod Hawaii. Sol, sommervarme og strand, ik’? Hvis du lukker øjnene, mens du spiser disse hapsere, er det lige før, du kan høre olietønderne spille og dufte Piña Coladaen. Og så er der et twist af ingefær til at spille mod det søde fra kokos og det sødt-syrlige fra de tørrede frugter. Aloha, siger jeg bare! Tropiske bidder 180 g. tørrede, lyse frugter, jeg har her brugt lige dele ananas, mango og papaya 40 g. pinjekerner 1 ½-2 tsk. stødt ingefær 35 g. kokosmel + lidt til topping Et nip salt   Alle ingredienser køres grundigt sammen i en minihakker/foodprocessor. Massen skal køre et stykke tid, men bare rolig, den skal nok samle sig. Skrab massen ned fra skålens sider nogle gange undervejs. Når massen er helt jævn og fin, kommes den i en firkantet beholder, så bidderne får den ønskede højde (de bidder jeg har lavet her er en anelse større end de firkantede stykker i lakridskonfektblandinger). Massen skal være så jævn og lige som muligt i formen. Brug evt. et stykke bagepapir til at lægge ovenpå massen, mens du glatter den ud. Massen vil være fast og lidt fedtet (de færdige stykker er ikke fedtede). Drys med lidt kokosmel.   Stil beholderen med massen i køleskabet, indtil den er helt kold. Skær bidder ud i ønsket størrelse. De tropiske bidder opbevares i lukket beholder i køleskab og kan holde sig friske længe. -Pernille/www.pernillerosenkilde.dk