Bananbrød med kakao og kokos

BANANBRØD MED KAKAO & KOKOS

Simpelt, svampet og særdeles lækkert!

Et bananbrød har ramt bloggen! – Og jeg garanterer for, at det slet slet ikke er det sidste endnu 😉 For jeg bliver simpelthen aldrig træt af at bikse dette herlige brød sammen!

Jeg er kæmpe fan af den altid svampede og moist konsistens, jeg ender ud med, ligesom kokosnoterne er et evigt tilbagevendende element i mine bananbrød 🙂 – Denne variant er både glutenfri, sukkerfri og vegansk. Frem for den almindelige komælk har jeg nemlig anvendt rismælk, som jeg er blevet ret vild med, da det har en skøn sødme!

 

Bananbrød med kakao og kokos

På toppen er der ud over den vanlige banan pyntet med Ganefryds lækre dadelkonfekt med kokos, kakao og appelsin, som var med min månedsboks fra Snackmover her i april. Stykkerne giver lidt lækkert bid i skorpen og smager samtidig fantastisk godt!

 

Bananbrød med kakao og kokos

Du skal bruge:

  • 350 g. rismælk 
  • 260 g. havregryn
  • 220 g. banan (3 små/mellemstore) + 1 til toppen
  • 60 g. kokosmel
  • 20 g. kakaopulver
  • 1 Ganefryd dadelkonfekt (her: appelsin) 

Lækkert bananbrød med kakao og kokos

Put alle ingredienserne undtagen dadelkonfekten i din foodprocessor og blend indtil helt cremet og ensartet. Skrab siderne undervejs. Hæld dejen over i en brødform beklædt med bagepapir, flæk en banan på langs og skær dadelkonfekten ud i mindre stykker og pres så dette ned i overfladen af dejen. Bag brødet ved 200°C/varmluft i 40 minutter og lad det afkøle på en bagerist befriet fra bagepapiret. Opbevar brødet i en frostpose på køl.

-Josefine/FitFoodByFine

18. april 2017
MORGENBORD MED ANDERS’ SWEET TREATS
3. maj 2017
BLÅBÆRBOMBER MED LIME OG KOKOS

Kommentér