Simpelt, svampet og særdeles lækkert! Et bananbrød har ramt bloggen! - Og jeg garanterer for, at det slet slet ikke er det sidste endnu ;) For jeg bliver simpelthen aldrig træt af at bikse dette herlige brød sammen! Jeg er kæmpe fan af den altid svampede og moist konsistens, jeg ender ud med, ligesom kokosnoterne er et evigt tilbagevendende element i mine bananbrød :) - Denne variant er både glutenfri, sukkerfri og vegansk. Frem for den almindelige komælk har jeg nemlig anvendt rismælk, som jeg er blevet ret vild med, da det har en skøn sødme!   På toppen er der ud over den vanlige banan pyntet med Ganefryds lækre dadelkonfekt med kokos, kakao og appelsin, som var med min månedsboks fra Snackmover her i april. Stykkerne giver lidt lækkert bid i skorpen og smager samtidig fantastisk godt!   Du skal bruge: 350 g. rismælk  260 g. havregryn 220 g. banan (3 små/mellemstore) + 1 til toppen 60 g. kokosmel 20 g. kakaopulver 1 Ganefryd dadelkonfekt (her: appelsin)  Put alle ingredienserne undtagen dadelkonfekten i din foodprocessor og blend indtil helt cremet og ensartet. Skrab siderne undervejs. Hæld dejen over i en brødform beklædt med bagepapir, flæk en banan på langs og skær dadelkonfekten ud i mindre stykker og pres så dette ned i overfladen af dejen. Bag brødet ved 200°C/varmluft i 40 minutter og lad det afkøle på en bagerist befriet fra bagepapiret. Opbevar brødet i en frostpose på køl. -Josefine/FitFoodByFine

Ovenpå en lækker påskeferie byder vi velkommen til en ny blogger her på Snackmover-bloggen. Nemlig Malene, som fremover vi dele ud af sin skønne livsstil og sin hang til lækker mad og sundere alternativer: Jeg brænder for sunde snacks og lækker emballage. Den måde produktet er designet på betyder rigtig meget for mig. Er indpakningen fed og kreativ, så er jeg solgt. Jeg er en rigtig lille sukkergris, og synes det er dejligt med en masse forskellige alternativer, i stedet for hele tiden at ”falde i” og derefter have dårlig samvittighed over det. Jeg bruger snackmover i min dagligdag – som en ekstra ting i tasken eller som en ”gulerod” til en travl arbejdsdag.   Noget af det bedste jeg ved, er min morgenmad. Jeg kan ligge og glæde mig om aftenen når jeg går i seng, til at jeg skal op og have morgenmad - Lidt crazy ik? :) Men sådan er det altså bare. Det er også typisk mig der laver den herhjemme, blot fordi jeg elsker at gøre lidt ekstra ud af den. Det er ikke bare en ret der skal overstås - nej den skal der være tid til, og den skal nydes! Jeg plejer altid at være den der står først op her i huset, så jeg elsker at trisse rundt og hygge mig med morgenmaden, alt imens kaffen bliver kværnet og morgenplaylisten bliver spillet. Her den anden morgen, prøvede jeg for første gang My Friend Petra ́s økologiske smoothie stykker - som passede perfekt ind til morgenbrunchen. Vi dryssede den over vores pandekager - sammen med andre søde ting. Den knasende effekt fra stykkerne gav bare et ekstra dejlig pift til den ellers bløde varme dej. Jeg kunne også forestille mig den er god som topping til en morgengrød, eller blot en omgang skyr.   Stykkerne er dejlig sprøde og knasende, og smelter dejligt på tungen. De er uden tilsat sukker eller kunstige sødemidler. Blandingen består af banan, æble og jordbær - som giver en stemning af sol og sommer i munden. -Malene/MalenePuls

Chokoladepålæg. På den sundere måde, selvfølgelig. Lavet på blandt andet kikærter og god, mørk chokolade. Sød, sund og proteinrig. Jeg mener – chokolade. What’s not to like? Og så har denne choko-sag endda mange anvendelsesmuligheder: Selvfølgelig som smørepålæg på godt brød. Den er også skøn som en del af toppingen på en smoothiebowl. Som fyldet i små, fyldte chokolader. Nåja, eller man kan bare spise den med ske direkte fra glasset. Ikke fordi jeg har gjort det. Eller noget.   Choko-spread med kikærter 1 glas 1 ds. kikærter, skyllede og grundigt afdryppede 100 g. udstenede dadler (den bløde slags fra papæske) 60 g. god mørk chokolade, smeltet 1 stor spsk. usødet kakao (den type der almindeligvis bruges til bagning) 1 tsk. vanille Et nip salt Koldt vand til at tilpasse konsistensen   Alle ingredienser blendes rigtig grundigt sammen med stavblender. Alt skal være en jævn masse uden stykker af dadler eller kikærter tilbage. Giv evt. blenderen lidt pause. Juster undervejs konsistens med koldt vand, så spread’en har den konsistens, du godt kan lide. Jo tyndere, lidt mere grynet kan den virke. Opbevares i feks et syltetøjsglas med låg på og i køleskab.   -Pernille/www.pernillerosenkilde.dk

Blød midte, sprødt ydre samt sød og lækker smag! Den ultimative superfoodbar er altså lige her! For nøj, hvor disse herligheder smager af mere 😊 De har nemlig den lækreste bløde midte, det perfekte knasende chokoladelag og en fin lyserød farve, der gemmer på den sødeste smag!   Barerne er som altid super simple, og det er blot fem råvarer, der kræves for at fremtrylle sagerne. Hovedparten af ingredienserne har de fleste allerede i huset, mens den lyserøde farve er opnået ved at tilsætte et par skefulde af Bodylabs superfoodpulver “Reds”. Det er ligeledes Reds, der på helt naturlig vis tilfører barerne en nærmest slikagtig sød smag! Det kunne også sagtens være ethvert andet pulvermiks af røde superfoods. Men for at smagsoplevelsen ryger helt til tops, er det altså lidt et must, at de skønne sager vendes i lidt lækker, mørk chokolade, som kan fungere som den sprøde kontrast til det lette og bløde indre :)   Til ca. 12 stk: 180 g. havregryn 175 g. friske dadler (udstenet vægt) 15 g. kokosmel 3 måleskeer Bodylab Reds (eller ethvert ander pulvermiks af røde superfoods) 1 dl. vand Mørk chokolade   Blend alle ingredienserne undtagen chokoladen til en ensartet substans i foodprocessoren. Pres massen ud i en filmbeklædt form, brug noget af filmen som låg til at trykke ovenpå, og lad så denne sætte sig i nogle timer på køl – gerne natten over. Skær ud i barer og vend disse i smeltet chokolade. Lad dem størkne på køl før de opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet. -Josefine/FitFoodByFine